DEN VIDENSPRODUCERENDE SKOLE #2 - vi skaber viden sammen

En række ambitiøse skoler er aktuelt med i Agoras 2-årige projekt Den videnproducerende skole #2. Tankegangen er at de deltagende skoler i forløbet arbejder systematisk med at udvikle praksisnær viden til gavn for børnene, det enkelte team, afdelingen, hele skolen og de andre deltagende skoler i projektet. Mange af de udfordringer, som skoler støder på, kan løses hvis teamene arbejder tæt sammen om at udvikle løsninger på de udfordringer, de står overfor – og ved at ledelserne reelt tør at sætte teamene fri – eksempelvis ift. beslutninger og prioriteringer.

Auning skole, som er en af de deltagende skoler i projektet, er lige som mange andre skoler udfordret på at skabe læring for drenge i udskolingen. De har - ved at prøve sig eftertænksomt frem - fundet nye løsninger!

Det kan du læse mere om her hvor projektet omkring praksisfaglighed på Auning skole er beskrevet i en fin artikel i Folkeskolen.dk.

Ny viden: Hvad rykker ind, når hierarkiet rykker ud?

Teamet bag forsknings- og udviklingsprojektet Organisationer Gentænkt publicerer hele tiden ny viden og de vigtigste erfaringer fra samarbejdet med nogle af Danmarks modigste og mest progressive organisationer, der eksperimenterer med selvorganisering og afhierarkisering.

Det gør vi, fordi vores ambition er at skabe tydelige, inspirerende og nysgerrighedsstimulerende billeder af hvordan organisationer kan indrettes på nye, bedre måder. Vi arbejder hver dag ude i disse nye organiseringsformer (og AGORA er i øvrigt også selv en teal organisation), og privilegiet herved er at vi kan identificere de mønstre, som går igen på tværs af transformationsprocesserne.

Nogle af disse erfaringer har vi fastholdt i kapitlet “Hvad rykker ind, når hierarkiet rykker ud?”, som for nylig udkom i bogen “Den organiserede formåen: Magtperspektiver på organisatorisk læring” på Aalborg Universitetsforlag. Kurt Dauer Keller har redigeret den smukke og vigtige bog, der også rummer andre inspirerende kapitler. Den er open source, og du kan downloade gratis hele bogen her

God læselyst!

Agora Podcast: Evaluering Gentænkt

Mange organisationer kæmper med, at der skabes for lidt feedback i organisationen. Derfor er det svært for organisationen at justere sig, svært for teamet at justere sig, og svært for individerne at justere sig. Evaluering er en kraftfuld løsning, men ikke hvis det er langsommeligt og omkostningstungt og især ikke hvis den viden, der kommer ud af det, er uspecifik og forældet. 

Hør AGORAs Katrine Copmann Abildgaard samt Sune Hansen fortælle om de nye former for mikroevaluering, som foregår i hverdagen og måske endda flere gange dagligt, så vi hele tiden skaber feedback om, hvordan vores ageren bringer os i retning af vores mål. Hvordan ville det fx fungere for dig at bede om direkte feedback på din rolle fra den kunde du arbejder med? 

Lyt med og bliv klogere på hvordan du kommer i gang.

Hør hvordan vi kan gøre evaluering mere brugbar i praksis

90 procent "lederløs" - Hvad laver ledelsen på Europas bedste offentlige arbejdsplads?

På Europas bedste offentlige arbejdsplads i Gentofte er det medarbejderne, der

• Laver og beslutter strategien

• Udvikler og implementere konkrete indsatser, der realiserer strategien

• Udtænker og beslutter en reorganisering, der understøtter strategien

• Træffer økonomiske beslutninger om brug af driftsmidler, der understøtter strategien

• Ansætter nye kolleger

Hvad laver ledelsen så?

Når det digitale og det sociale mødes

Kan digitale metoder bruges til at gentænke inddragelse, samskabelse og demokrati? 

Det er relativt usædvanligt i kortlægninger og evalueringer at indsamle kvalitative tekst-inputs - særligt når der er tale om flere tusind af dem, simpelthen fordi arbejdet med at give et repræsentativt billede af indholdet er for stort. Langt oftere anvendes derfor spørgeskemaer med forhåndsdefinerede svarkategorier, eller borgermøder hvor de generelle hovedpunkter noteres ned.

Samtidig er der noget grundlæggende udemokratisk i begge disse strategier. Afkrydsningsskemaer bygger på forudindtagne ideer om hvad, der er de interessante kategorier og emner, og referater fra borgermøder fanger hovedsageligt konsensus-billedet og de store linjer - de giver sjældent et billede af mangfoldighed, detaljerne og de personlige, nære oplevelser og erfaringer de bygger på. Er det muligt, at bringe den enkelte borgers stemme i spil, uden at give for meget retning til besvarelserne, og uden at ende op med et datamateriale ingen kan finde hoved eller hale i?