Ny viden: Hvad rykker ind, når hierarkiet rykker ud?

Teamet bag forsknings- og udviklingsprojektet Organisationer Gentænkt publicerer hele tiden ny viden og de vigtigste erfaringer fra samarbejdet med nogle af Danmarks modigste og mest progressive organisationer, der eksperimenterer med selvorganisering og afhierarkisering.

Det gør vi, fordi vores ambition er at skabe tydelige, inspirerende og nysgerrighedsstimulerende billeder af hvordan organisationer kan indrettes på nye, bedre måder. Vi arbejder hver dag ude i disse nye organiseringsformer (og AGORA er i øvrigt også selv en teal organisation), og privilegiet herved er at vi kan identificere de mønstre, som går igen på tværs af transformationsprocesserne.

Nogle af disse erfaringer har vi fastholdt i kapitlet “Hvad rykker ind, når hierarkiet rykker ud?”, som for nylig udkom i bogen “Den organiserede formåen: Magtperspektiver på organisatorisk læring” på Aalborg Universitetsforlag. Kurt Dauer Keller har redigeret den smukke og vigtige bog, der også rummer andre inspirerende kapitler. Den er open source, og du kan downloade gratis hele bogen her

God læselyst!

Kan øget frihed og selvorganisering fremme et bedre arbejdsmiljø?

I dette forskningsnotat beskrives 2 cases fra projektet Organisationer Gentænkt der viser, hvordan øget frihed og selvorganisering fremmer et bedre arbejdsmiljø. Notatet beskriver grundigt de både reelle og forestillede bekymringer der kan følge af at øge medarbejdernes ansvar og autonomi. Notatet beskriver derudover grundigt autonomi som en mulig forklaringsmodel til, hvorfor øget frihed og selvorganisering skaber et bedre arbejdsmiljø.

Arbejder din organisation med eller mod voksnes udvikling?

"If you come to recognise that ultimately an organisation will only go as far as it’s people will take it, then you need to start thinking about: how do I create a culture that will optimally support the ongoing development of all of our people? I think the most forward looking organisations are those that recognise that a good organisation in a certain way needs to be (..) a place for the learning of adults to support their development".

Prof. Robert Kegans tænkning inspirerer i disse år flere og flere af AGORAs samarbejdspartnere. Måske fordi vi i AGORA snakker om den så snart vi får mulighed herfor :-)

Se med i dette lille klip, hvor Kegan forklarer om hvordan organisationer er dannelsesarenaer for udvikling af selvstændighed, ansvarlighed, og selv-forfattende mindsets.

 

Professor Robert Kegan discusses how initiative and the uptake of responsibility is the 'Self-Authoring Mind'.