CIRCLING træningsdage

For ledere, konsulenter og fagpersoner med interesse for lederskab, medledelse, menneskeligt samspil og fremtidens arbejdsliv

Et fagligt udviklingssamarbejde mellem re:lead og AGORA

 

Mennesker, der evner nærvær, empati og kan skabe tillidsfulde udviklende relationer, lykkes lettere med alt fra samarbejde, ledelse og medledelse til at skabe engagement og få initiativer og indsatser i mål. Kort sagt: de er bedre rustet til at skabe arbejdspladser, vi trives i, udvikler os godt i og lykkes bedre gennem. Circling er en ny praksis, der træner netop disse evner.

Hvad er circling?

Circling er en praksis, der træner nærvær, empati og autenticitet i den levende relation mellem dig og andre. Mens mindfulness udvikler bevidsthed og selvindsigt i den indre verden, når circling videre og arbejder med nærvær i relationen.

Circling styrker bevidsthed og forståelse af, hvordan vi i øjeblikkets samvær påvirker og påvirkes af hinanden. Du øger dit repertoire af måder, du kan forholde dig, kommunikere og agere autentisk på,
og du styrker din evne til at være radikalt nærværende i relationer – også med dét der er komplekst eller udfordrende. I circling træner du evnen til at lytte med empati og nysgerrighed til både dig selv og andre og til at sanse relationelle dynamikker og dine egne mønstre i dem.

Praksissen er oplevelsesbaseret og kan ikke læres teoretisk alene. Den skal trænes – og derfor inviterer vi til disse træningdage.
Se en kort introduktion til circling


Træningsforløbet

Du inviteres til 4 træningsdage i foråret 2026, hvor vi arbejder med circling i tre forskellige formater. Du kan deltage i én, flere eller alle dagene.
Dagene er praksisnære og veksler mellem guidede øvelser, fælles refleksion og korte teoretiske perspektiver. Det er rum fulde af læring, nærvær og berigende indsigter – både personligt og professionelt.

Tid og sted

  • 20/2 kl. 13.00-16.00

  • 13/3 kl. 12.30-15.30

  • 27/4 kl. 12.30-15.30

  • 26/5 kl. 10.00-15.00

Mødested: Graven 25C, 1. sal, 8000 Aarhus C

 

UDBYTTE

Circling styrker din relationelle intelligens og dine evner til at relatere til dig selv. Som deltager får du gennem træningen mulighed for at: 

  • Øve nærvær

  • Forstå dig selv og dit indre kompas endnu bedre

  • Styrke empati og medfølelse

  • Træne mod 

  • Få nye perspektivfærdigheder

  • Komme i fornyet kontakt til integritet og autenticite


TILMELDING

Tilmelding foregår ved at sende klikke på knappen “Tilmeld” nedenstående og udfylde formularen.

Pris: 750 kr. + moms pr. møde inkl. kaffe, the og frugt.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at tage fat i os. Eva Damsgaard kan træffes på tlf. 23 35 78 10.


UNDERVISERNE

Bjørn Uldall fra re:lead
Certificeret circling-facilitator fra Transformational Connection. Flere års erfaring med circling, +20 års erfaring med ledelses- og organisationsudvikling.

Anne Thybring & Eva Damsgaard fra AGORA
Næsten færdiguddannede circling-facilitatorer fra Transformational Connection. Begge har trænet circling gennem flere år og har +20 års erfaring med ledelses- og organisationsudvikling og individuelle udviklingsprocesser.

Alle tre undervisere har solid erfaring med at skabe trygge, levende og læringsrige rum. På nogle af dagene er vi med alle tre, på andre er vi to.