lær at sætte ramme og retning for dit medledende eller selvstyrende team

Struktur og fælles formål som forudsætninger for motivation og fremdrift

Noget af det, der kendetegner stærke, psykologisk trygge og højtydende teams, er en klar ramme og retning for teamets formål og fælles opgave. Det gælder generelt, men måske i særlig grad for selvstyrende og medledende teams. Mange oplever dog, at vejen til at få etableret en sådan fælles ramme og retning kan være udfordrende. Derfor tilbyder vi nu en workshop, hvor vi hjælper jer med at facilitere processen. Vi kommer til jer, og tilpasser workshoppen til jeres udgangspunkt, situation og behov.

 

Workshoppens målgruppe:

Workshoppen henvender sig til dig, der ønsker at styrke samarbejdet, motivationen, og den psykologiske tryghed i dit team.

Måske er I nysgerrige på medledelse og mere teal-inspirerede måder at organisere jeres teamsamarbejde på, og vil gerne have hjælp til at tage de første skridt.

Måske arbejder I allerede selvstyrende eller medledende i teamet, men mærker symptomer på uklarhed:

  • Det er uklart hvem der har ansvar for hvad – det betyder, at der er ting der ikke bliver gjort, og der opstår spændinger, når teamets medlemmer træder ind over hinandens domæner

  • Det er uklart hvem der kan beslutte hvad – det skaber utryghed og handlingslammelse

  • Det er uklart, hvad der forventes af den enkelte – og hvad den enkelte kan forvente fra teamet

  • Jeres fælles formål og succeskriterier er svære at sætte ord på – det skaber forvirring om den fælles retning og hæmmer både motivation og fremdrift i teamet



Workshoppens udbytte:

  • Indsigt i, hvordan og hvorfor en klar ramme, retning og rolle- og ansvarsfordeling er nødvendige forudsætninger for stærke og duelige teams

  • Indsigt i, hvordan teamstruktur påvirker adfærd, samarbejde, mindset og kultur i teamet

  • Udarbejdelse af en konkret formålsbeskrivelse og opgavefordeling i jeres team, herunder:

    • Afklare og beskrive jeres teams fælles formål, opgaver, mandat og succeskriterier

    • Identificere hvilke roller der er nødvendige for at jeres team kan indfri sit formål

    • Afklare de enkelte teammedlemmers og rollers formål, ansvar, mandat og succeskriterier (hvem gør hvad – hvem kan beslutte hvad - hvad forventer mit team af mig, og hvad kan jeg forvente af mit team)

Workshoppen hjælper jer til at skabe klarhed og retning for teamets fælles opgave, og styrker motivationen og den psykologiske tryghed i teamet. Vi kommer ud til jer – I skal ikke bruge tid på at rejse udenbys.

Vil du høre mere?

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre mere, så kontakt:

Gitte Strømgaard Laursen M: gsl@agora.as T: 22310006

Eller:

Frederik Lassen M: fl@agora.as T: 27229029