FREDERIK LASSEN
(Cand.it og M.Sc.)

Frederik støtter organisationer i at skabe rammer, der styrker psykologisk tryghed, medansvar og værdifuld inddragelse – internt i teams og i samarbejde med civilsamfundet.

Han faciliterer og arbejder med klare mandater, strukturer og praksisser, der gør et fælles ansvar både lettere at give og tage.

Hans tilgang bygger bl.a. på principper fra Medledelse og Politics of Nature, som designer bedre mødestrukturer og fordeler roller og medansvar. Det trænes frem med smil og seriøsitet, kontinuitet, prøvehandlinger, og aktiv lytning til de berørte parter - også dem vi ofte overhører.

I Agora kombinerer han dyb faglighed inden for diversitet, lighed og inklusion med psykologisk tryghed.

Formålet er at skabe mindre polarisering og et stærkere sammenhold. Emnet kommer ikke til at kæntre, selvom politiske vinde skifter. Der vil fortsat være en konkurrence forventning til attraktive arbejdspladser om at have det integreret i arbejdskulturen.

Det kræver et vedholdende mod, en synlig ledelse og et skarpt syn på kulturen, hvis forandringer skal ske. En klar forståelse af både fællesskabets grænser og de kompetencer, der skal være til stede for at passe på hinanden.

Kultur er gruppens legitimeringer af adfærd. Hvad der tillades, hvad der irettesættes. Selv hvis man ikke har en minoritetskrop, kan man føle sig utilpas i arbejdskulturen - og i samfundet - og bruge unødvendig meget energi på blot at være til. Det er ingen tjent med.

Der kan derfor være brug for at få snakken åbnet (igen) - og samlet - af en dygtig facilitator, der med egen krop har stået midt i dagsordenens orkan.

Frederik har rådgivet om magt, rammer og inklusion til foreningsdanmark og idrætsforbund. Han har arbejdet med at gentænke relationen mellem ejere, gæster og tjenere i restaurationsbranchen for at mindske grænseoverskridende adfærd. Begge områder med en klar rammesætning og klar invitation til medansvar. Det har hjulpet både ansatte og brugere.

Tværfaglige teams spiller en central rolle i en tid med reformer, frisættelse og øget mangfoldighed på arbejdspladsen. Der er eksterne krav til den nye virkelighed, og internt skal relationer og trivsel på tværs af organisationen styrkes. Her kan pårørende og civilsamfundet spille en positiv rolle, hvis også de indtænkes med en klar invitation om medansvar og rammesætning. Særligt i brancher, hvor kontakt og samarbejde mellem mennesker er en del af kerneopgaven.

DET KAN HAN HJÆLPE MED

Frederik har bred erfaring med rådgivning af aktører i sundhedsvæsenet, det kommunale, servicebranchen og formålsdrevne NGO’er. I flere år har han arbejdet med digitale teknologier, herunder brugen af Virtual Reality som terapi- og velfærdsteknologi, AI, samt digitale værktøjer og spil til borgerinddragelse og oplysning.

Han hjælper kunder og samarbejdspartnere med at planlægge forløb, eksekvere og kuratere indhold til kurser og workshops. Med blik for de små historier i de store linjer.

Han rådgiver ledere og teams med konkret indsigt i de bevægelser, der præger arbejdspladser og samfund i dag. Det giver et stærkere grundlag for bevidste valg og fravalg, tydeligere prioriteringer og mere kvalificerede og respektfulde samtaler.

Hans speciale fra IT-Universitetet fokuserede på netværk og infrastruktur i den grønne omstilling, dual leadership, privacy og beslutningsprocesser (sociokrati og flydende demokrati) – felter, han fortsat følger tæt.

Frederik interesserer sig for kunst og kultur, og tror at science fiction skal læses og tages alvorligt i samme omfang som ledelsesbøger. Med science fiction som linse kan vi se sprækkerne i det bestående og ane konturerne af noget nyt - og så skal kompetencerne til det ønskede nye trænes frem i samarbejde med gode undervisere.

 
Frederik Lassen
agora-midt.png

kontakt FREDERIK LASSEN

M: fl@agora.as T: +45 27 22 90 29 LinkedIn

 

AKADEMISKE PUBLIKATIONER OG PH.D.-PROGRAM

Politics of Nature: The board game
Læs mere her .Ekstern underviser på Lund Universitet PH.D. Program “Global Climate Governance”


UDVALGTE PROJEKTER

Restaurant Omar
Psykologisk tryghed, medansvar med gæster og DE&I i restaurationsbranchen.
https://www.thehost.dk/en-pakkeloesning-til-tryghed-trivsel-og-staerkere-gaesteoplevelser/

DBU
DE&I i fodbolddanmark. Undervisningsmateriale i inklusion på UEFA B-træner uddannelsen.
https://www.dbu.dk/nyheder/2022/september/til-kamp-for-kulturaendring/

Børnelægernes Børnetips
Empowerment og medansvar af småbørnsforældre gennem film om behandling af de mest hyppige sygdomstilfælde for børn.
https://www.regionh.dk/boernelaegernesboernetips/Sider/default.aspx

Politics of Nature (Brasilien)
Empowerment og medansvar af unge brasilianere gennem mobilspil i samarbejde med europæiske kulturfonde og lokale ngo’er.
https://www.danishculture.org.br/en/the-pon-project/

Politics of Nature (Ukraine)
Empowerment og samling af unge ukrainere fra alle landets regioner gennem kunst og spil. 11 dage før invasionen.
https://theyouthhouse.org/news/pon-politics-of-nature-apply