Natten til lørdag. Klokken er 3.00 cirka. Cirka fordi; indrømmet, jeg har fået alkohol. I en tilstand af kombineret beruselse og træthed placerer jeg mig i køen for at modtage min jakke. Alt, jeg vil, er at begive mig ud i mørket, langsomt på vej hjem mod min seng. Men køen er umådelig lang til garderoben.

Da vi endelig er på vej ud af køen med vores jakker, dukker en mand op. Fra siden. Udenom køen. Vi beder ham om at acceptere køen. Han beder os forklare på baggrund af hvilken komparativ analyse, vi mener, at han ikke har stået i kø. Jeg mærker, at jeg er vred, men komparative analyser er for meget for mig klokken 3 om natten. Jeg skærmer mig en vej for at komme ud af køen. Jeg går.

Tirsdag. Klokken er 10.04, som jeg skriver dette. Det er rundt regnet 79 timer siden episoden med jakken og den manglende komparative analyse. Normalt ville det bare være en episode som mange andre i løbet af en aften i byen. To mænd lidt fulde beder tredje mand også lidt fuld om at respektere en kø. Tredje mand forsvarer sig med at mene, at han har stået i køen hele tiden og beder om håndgribelige beviser for, at det skulle være løgn.

Det er ikke første gang verden har set denne situation. Det er bestemt heller ikke sidste gang. Så hvorfor fylder den stadig i mig, som jeg sidder her, alene ved en computer? Kunne jeg ikke bare være ligeglad.

Ligeglad har jeg forsøgt at være i et par dage nu. Det virker ikke. Min optagethed har bevæget sig et andet sted hen. Stedet er ikke et bud på et argument i en diskussion. Det er snarere at forstå som udgangspunktet for, hvorfor jeg overhovedet kan lade mig provokere af en mand, der snyder i en kø. Min optagethed bevæger sig mod begrebet tillid. Et begreb der skal forsøge at retfærdiggøre denne intro til et perspektiv på fremtidens og moderne organisationsudvikling.

TILLIDEN I DANMARK

Hvis du har det ligesom mig og størstedelen af andre danskere har du et grundlæggende tillidsfuldt udgangspunkt til verden. Faktisk siges det, at danskere er verdensmestre i tillid (Svendsen 2014). Tilliden mellem mennesker kommer fra en lav grad af korruption, høj processuel retfærdighed og stabilt politisk klima.

Den høje grad af tillid i Danmark kommer til udtryk mange steder. Tænk på de små huse, skure eller kasser langs de danske veje om sommeren, hvor man kan tage en sæk kartofler eller købe en bakke bær og smide pengene i en kasse ved siden af. Hvorfor overhovedet betale, og hvorfor ikke bare tage hele pengekassen og få nogle penge ud af det? Tillid.

Men tillid er skrøbeligt. Tænk på de gange man har købt noget brugt er kommet hjem med det for at finde skrammer eller buler, man ikke så inden. Sådanne episoder afføder mistænksomhed for fremtidige handler. Eller tænk på alle de gange man har stillet sig i en kø og ventet på, at det blev ens tur, for derefter at se en anden person snyde sig ind fra venstre og spare nogle minutter.

Det er ikke retfærdigt ville nogle sige. Tillid er dog mere end en retfærdighedsfølelse. Hvis det bare var retfærdighed, byggede man en anordning, der gjorde det umuligt at snyde foran i køen. Alle ville se det retfærdige i det. Tillid handler om, at vi ved at have tillid til hinanden ikke behøver at opbygge systemer og konventioner, der kontrollerer, skaber retfærdighed og sikkerhed. Når vi er tillidsfulde står vi med den manglende sikkerhed om, at andre behandler den del af mit liv, de har magt over, godt (Løgstrup 1956). Retfærdighed, kontrol og sikring er alt det vi gør, når vi er holdt op med at tro på tilliden.

ER TILLID OVERHOVEDET VIGTIGT?

Det kan virke tilfældigt, at der gribes i et begreb om tillid for at beskrive fremtidige bevægelser for organisatorisk udvikling. Det er det til dels også. Behandlingen af tillid sker på baggrund af et valg og en følelse af, at noget ikke stemmer i den måde, vi indretter vores arbejdsliv på længere. Det er som om kontrol og målstyring sniger sig ind i form af en management bølge, der forsøger at kvantificere, måle og tælle til umiskendelighed (Hildebrandt 2016).

Det er som om, vi forsøger at opnå en sikkerhed i en verden, der virker til at blive stadig mere kompleks og præget af midlertidighed (Jensen 2010). Det er samtidig også som om, at denne tankegang om kontrol møder problemer repræsenteret ved KORAs rapport om målstyring i april 2016. Rapporten viser mod intentionerne at målstyring skaber dårligere trivsel og en mindre effektivitet på arbejdspladserne. Den naturlige reaktion på en sådan rapport vil være at sige, at det simpelthen handler om, at de mål vi har defineret var de forkerte. Vi må måle mere effektivt for derigennem at sikre væksten (Majgaard 2013).

En anden mulig erkendelse tror på, at det ikke handler om mål, men reel mangel på tillid. Vi er slet og ret blevet mistroiske. Tillid forstås i denne forbindelse som den slags tillid, vi har til at andre frie menneskers handlinger også indbefatter en fremtid, jeg er en del af. Det er således et begreb, der er svært instrumentaliserbart, men snarere må forstås som et kompleksitetsreducerende fænomen (Luhmann 1968).

Og her kan der startes; for er det i virkeligheden ikke også det kontrol gør; giver sikkerhed og reducerer kompleksitet i en til tider utilregnelig verden?

HVORDAN OPSTÅR DENNE USIKKERHED

For at forstå tillid som kompleksitetsreducerende fænomen bliver det vigtigt at forstå selve fundamentet for og oprettelsen af denne kompleksitet. Dette fundament har sin rod i et simpelt tidspunkt i alle menneskers liv; den dag vi som mennesker finder ud af, at vi alle er forskellige fra hinanden.

Her tænkes ikke bare på en slags generaliseret anden; en forestilling om et man, hvor alle gør, som man bør. Her tænkes på den enorme tvivl, der opstår i det øjeblik, vi finder ud af, at personen overfor mig er ligeså unik, som jeg selv er. Personen har unikke tanker, sit eget sprog og sine egne intentioner. Han kan gøre lige, hvad der passer ham (Luhmann 1968). Han kan udnytte mig.

HVERDAGENS STORE USIKKERHED

Kombiner denne viden om mulige andre handlinger med en kompleksitet i det offentlige, der stiger markant. Vi kan ikke længere overskue og forudsige verden, som vi kunne for bare tyve år siden.

Iværksættere verden over taler om at disrupte – at man gennem nybrud forandrer en branche. Tænk Apples iPod eller, hvad Facebook, Twitter og Instagram har gjort for sociale interaktionsformer. For nyligt har den danske regering sågar nedsat et disruptionsudvalg.

Samtidig er de instanser, der før gav os vigtige holdepunkter helt væk. Gud har været død i mange år. Arbejdsmarkedet efterspørger fleksible, kreative og kontinuerligt udviklende individer, der robust kan modstå udviklingen. Det attraktive individ er således blevet en slags kamæleon, der kan forandre eller genbeskrive sig selv alt efter passende kontekster.

Vores verden er således blevet enormt kompleks. Vi må stole på, at systemerne omkring os ikke gør noget for at udnytte vores velvilje. Vi må stole på, at den information vi reelt set får er sand, fordi vi ikke længere har nogen som helst chance eller tid til at kunne bedømme det. Dette sker alle steder, hvor specialiseringen er så udtalt, at vi ikke længere har en chance for hurtigt at kunne bedømme troværdigheden hos personen overfor os (Luhmann 1968).

DET VIGTIGE ”SOM OM”

Alt dette sker fordi vi som udgangspunkt ikke har noget valg om andet. Hvis vi levede et liv fuldstændig forladt fra tillid, ville det være et spørgsmål om vi overhovedet turde gå uden for en dør. Ville vi gå over vejen, hvis vi ikke kunne være sikre på, at bilernes førere ikke ville køre os over? Ville vi turde have penge i banken, hvis vi troede, at nogle i banke ville stjæle eller at ideen om penge kun blev delt af nogle få mennesker.

Ved at forstørre særlige dele af informationen i den nærmest uendelig mængde information, der eksisterer i verden, gøres verden derfor mindre kompleks og mulig at handle på. Når vi handler tillidsfuldt handler vi som om verden vare mere simpel (Luhmann 1968). Gennem vores tillidsfulde handlinger lader vi som om fremtiden kun kan se ud på meget få måder uden at tage hensyn til alle de andre måder fremtiden kunne se ud.

Når tillid forstås som kompleksitetsreducerende skal det således forstås som at tilliden udelukker muligheder i en verden, der langsomt bliver mere og mere kompleks og svær at regne ud. Når vi udviser tillid gør vi verden mindre ved gennem tro og tilkendegivelse at forsøge at reducere mulige udfald af andres adfærd.

RISIKOEN I TILLIDEN

Et vigtigt aspekt ved tilliden er dog, at den samtidig medfører en risiko. Vi kan ikke vide, at den anden har tillid til mig. Vi kan kun tro. Dette markerer en forskel på fortrolighed og tillid (Luhmann 1968, Pedersen 2009). Hvor tillid er at forstå som et usikkert fænomen, baserer fortrolighed sig på en forhåndsviden.

Man er således fortrolig med nogle, fordi de, i de tidligere interaktioner man har haft sammen, har varetaget tilliden og sårbarheden. Fortroligheden har sit fundament i fortidige relationer, jeg har indgået i og markerer en form for sikkerhed i, at verden skal gentage sig for mig.

Tillid derimod opstår i de situationer, hvor alle er frie til at kunne handle, som de vil. Dette medfører automatisk en sårbarhed (Luhmann 1968). Sårbarhed fordi vi må investere med en viden om, at vi kan blive udnyttet. Dog handler jeg på den usikkerhed, som jeg oplever, i håbet om at kunne skabe en anderledes og bedre fremtid sammen med andre.

Dette håb vil forhåbentlig vække andres mulige tillid. Således skabes tillidsfulde forbindelser og bevægelser mod fremtiden. Tillid er på denne måde en handling, et kast frem i tiden, hvor man peger mod en vej, hvorfra man vil forsøge at vokse eller at ændre noget (Pedersen 2009). Denne pointe om uvished differentierer sig betydeligt fra ideen om kontrol.

KONTROL SOM ALTERNATIV

Kontrol forsøger også at give sikkerhed for, at vi når mål i en fremtid tæt på. Ved at opsætte kriterier styres vi således til at sikre, at disse kriterier opfyldes og nås i fremtiden. Fremtiden forsøges gennem kontrol at gøres mindre kompleks og usikker. Så længe vi retter os efter de opsatte mål, må vi formode, at vi når, de ting vi skal nå.

Kontrol og tillid har således samme mål, at skabe fremtiden, hvor der sker det, vi kan forvente, der sker. Der er dog forskel i sikkerhedsfølelsen i disse fænomener. Kontrol giver en (måske falsk) følelse af sikkerhed, tillid medfører en følelse af usikkerhed. Tillidens håb og merindsatsen er som udgangspunkt ikke vigtigt med kontrol. Når vi kontrollerer sikrer vi, at udlagte opgaver nås. Hvor der er kontrol er tilliden således ikke nødvendig.

FRIHED OG KONTROL

Problemet med en stærk kontrol er dog, at den ofte fratager menneskets dets frihed. Der hvor der er kontrol med handlemulighederne og er mennesket således ikke frit til at handle og ikke frit til ar bruge sin intelligens. Opmærksomheden på frihedsberøvelsen må her rettes på kontrollen af handlemuligheder og ikke bare en kontrol og sikring af retning for fremtidige handlinger.

Med afsæt i Ranciéres (1987) kan der argumenteres for, at kontrollen skaber en sammensmeltning mellem intellektet og viljen, således at både viljen og intellektet fratages den kontrollerede. Den kontrollerede skal gøre og opfylde de mål, der er udlagt af andre og mere begavede.

På denne måde reducerer kontrol også verdens kompleksitet og gør verden forudsigelig. Kompleksiteten reduceres ved at frarøve friheden fra mennesket og derigennem sikre meget få mulige handlingsudfald. Man skræmmes ikke længere over den andens mulige vilje, den er kontrolleret væk.

SKILLEVEJEN

Det er forsøgt at vise, hvordan målet med kontrol ikke er stort forskelligt fra målet med tillid, hvis man følger Niklas Luhmanns (1968) operationalisering. Hvis vi skulle leve i den fulde kompleksitet med alle tanker på, hvad der kunne ske ville vi gå til i tvivl og refleksion. Denne tvivl og refleksion kan også kaldes en kontingenserfaring.

For at kunne leve med kontingensen har vi brug for mekanismer, der gør verden mindre og mulig at leve i. Kontrol skaber sikkerhed i den henseende, at man minimerer sandsynligheden for afvigelser og udnyttelse, hvis målingssystemet er tilpas fornuftigt opbygget. Ved at definere særlig nøgleadfærd, nøgletal og nøglemål arbejdes der strategisk med at sikre en fremtid. Det bliver vores evne til at definere de korrekte mål, der sikrer fremtiden.

Således står vi ved en skillevej mellem kontrol og tillid. Enten så tror vi fortsat på, at vores manglende evne til at forudsige handler om, at vi ikke er dygtige nok til det. Derfor må der investeres mere i målinger, der skal give os sikkerhed og kontrol over vores investeringer. Ellers erkender vi, at vi ikke længere kan (måske aldrig har kunne) forudsige og kontrollere præcist, hvad der kommer til at ske (Laloux 2014).

HVAD BETYDER VORES VALG?

Kontrollens sideeffekt er dog at menneskets frihed undermineres. Dette sker, fordi kontrol fjerner tilliden til at mennesket selv kan regne den rette vej ud i øjeblikket. Menneskes fordummes således til en position, hvor det ikke kan selv, men bare skal udføre udlagte opgave og ikke tænke sig om (Ranciére 1987). Således bliver verden så lille, at det ikke længere er nødvendigt at mennesket vælger. Målene og fremtiden der allerede er udlagte sikrer en vis adfærd og handling.

På den anden side af kontrol som kompleksitetreduktion står tilliden. Tillid kræver frie menneskers valg i situationer, hvor de kunne gøre anderledes. Tillid forsøger at beherske og arbejde ind i kompleksiteten ved først at anerkende, at vi ikke kan regne fremtiden ud. Vi er alle frie til at gøre lige, hvad vi vil. Denne frihed medfører samtidig en usikkerhed for om andre gør som vi gerne så, at de gjorde. Det er en erfaring der kan være svær at leve med.

Alligevel vil en erfaring med og tro på tilliden opfordre os til at handle på trods af de uendelige muligheder. I det øjeblik vi handler på trods af usikkerheden, handler vi som i troen på at andre mærker denne tillidsudvisning og ikke kunne finde på at gøre andet end at forvalte denne merindsats godt(Luhmann 1968, Løgstrup 1956). Således bliver tillid en fordring til andre om at følge og også kaste sig ud.

HVAD VINDES VED TILLID?

Tillidens valg vil naturligt afføde nødvendigheden af de professionelles valg i konkrete situationer, hvor usikkerheden må råde. At skrue ned for kontrollen betyder, at vi kan spare penge på sikring og styring. Det gavner ikke kun de økonomiske aspekter, men også medarbejderne.

For megen top-styring og kontrol giver mindre effektivitet og trivsel blandt medarbejderne (Steensen 2008). Tillid giver besparelser i form af mindre penge brugt på kontrol (Svendsen 2014) og bedre innovationsevne og forandringsdygtighed (Steensen 2008). I denne henseende lyder tillid som et alternativ, der er til at tage og føle på. Vi sparer besvær og penge via mindre kontrol. Vi får gladere medarbejdere og så endda uden, at det skal koste noget. Alligevel er det som om vi tøvende står på den kontrollerende side.

Tillid er smukt og godt, bevares, men folk er jo også egoistiske og selvoptimerende. Det er nu nemmere at kontrollere for at sikre adfærden. Denne hypotese kan vi ikke komme udenom er en potentiel trussel for tilliden. Omvendt bør spørgsmålet være, hvor mange, der reelt set er egoistiske og selvoptimerende og udnytter den udviste tillid?

Dette spørgsmål bliver svært at besvare, hvis vi ønsker at beholde tilliden. Besværligheden er til stede, fordi tillid må forblive noget humanistisk pladder, vi ikke kan og skal måle på. Pointen opstår, fordi tillid er et svagt og skrøbeligt begreb, der forsvinder og bliver til mistillid i det øjeblik, vi vil understrege den og lave kontraktlignende forhold. Tillid handler om frihed, sårbarhed og modet til at gøre verden mindre sammen.

- af Theis Réthoré

Litteratur

Hildebrandt S. (2016) Vækst og Bæredygtighed in Wold M. (red) Tag Etikken Tilbage. Jensen og Dalgaard
Jensen A. F. (2010) Projektsamfundet. Aarhus Universitetsforlag
Laloux F. (2015) Fremtidens Organisation. Forlaget I AM. Silkeborg.
Luhmann N. (1968/1999) Tillid – en mekanisme til reduktion af social kompleksitet. København: Hans Reitzels Forlag
Løgstrup, K. E. (1956) Den Etiske Fordring. Gyldendal. Danmark
Majgaard k. (2013) Fra simpel til transformativ rationalitet – og tilbage igen. Kognition og Pædagogik 23. Årgang nr. 87.
Pedersen O. E. (2009) Skitser til en teori om tillid moral og socialitet. Res Cogitans no. 6, vol. 1, 62-98
Ranciére J. (1987/2007) Den uvidenden lærer. Philosophia. Aarhus
Steensen E. F. (2008) Virksomheders strategiprocesser og præstationer: Top-down styring skader effektiviteten. Ledelse og erhvervsøkonomi 1.
Svendsen, G. T. (2012) Tillid – Tænkepauser 4. Aarhus Universitet