REGENErativ procesledelse - fireside

Kom og afprøv forskellige regenerative metoder og diskutér procesledelse i praksis


Du inviteres til en eftermiddag i naturen, hvor vi fordyber os i procesledelse og fremtidens konsultative landskab.

Gennem en webinarrække i foråret har vi undersøgt den komplekse rolle som regenerativ procesleder og det paradigmeskifte, der bevæger procesledelse fra et mere styringsorienteret perspektiv til et regenerativt. Vi bygger videre på samtalerne i foråret og åbner samtidig op for nye deltagere og dialoger. Kom selv eller tag dine kollegaer under armen til en særlig eftermiddag rundt om bålet!

Fireside-talk
Vi inviterer til fireside - en uformel eftermiddag, hvor vi samles i naturen, rundt om bålet, og oplever, hvordan den er med til at skabe rum for andre former for samtaler.

Arrangementet danner ramme om et mindre kursus i regenerativ procesledelse, hvor vært Jakob Nørlem vil introducere til det regenerative paradigme, dele ud af konkrete cases fra organisationer, der arbejder med det regenerative, og give inspiration til regenerative praksisser, du kan arbejde videre med i egen organisation. Heriblandt er der mulighed for at dele egne organisatoriske dilemmaer eller projekter og få sparring herom. Vi åbner for deltagernes store praksisviden og deler indsigter med hinanden. 

Et regenerativt fællesskab
Vi opfordrer til, at du medbringer refleksioner over følgende to spørgsmål til fireside-talk:

1. Hvor står procesledelse og konsulentrollen i nutidens accelererende organisationer? 

2. Hvilke dilemmaer, processer eller projekter står I med lige nu, som kunne være interessante at få regenerativ sparring på?

På denne fireside vil vi blandt andet fordybe os i:

  • Hvordan regenerative praksisser kan bruges som konkrete greb i arbejdet med sunde organisationer

  • Hvordan balanceres performance og effektivisering med vitalitet, relationel kapacitet og meningsskabelse

  • Hvad det regenerative perspektiv tilfører i forståelsen af organisationer

  • Hvilke nye spørgsmål og opmærksomheder, der bliver centrale i regenerativ procesledelse

Kurset afholdes af Jakob Nørlem, seniorkonsulent, underviser og forfatter med passion for regenerativ ledelse og procesledelse. Han forsker blandt andet i regenerativ teori og praksis samt i talentudvikling og talentmiljøer.

Dato: 21. august 2026

Tid:
Kl. 13-16

Sted: Himmelbjerggården, 8680 Ry

Målgruppe: Kurset er for dig, der arbejder med procesledelse, facilitering, organisationsudvikling eller ledelse

Pris for deltagelse: 1600kr. ex. moms inkl. forplejning

Info: Har du brug for mere info, så kontakt Klara Søgaard på ks@agora.as eller Jakob Nørlem på jn@agora.as

Kurset udbydes i forbindelse med vært, Jakob Nørlems bogudgivelse: “Den Regenerative Procesleder - Design af fremtidens offentlige organisation (2026)”.