Når det digitale og det sociale mødes

- Kan digitale metoder bruges til at gentænke inddragelse, samskabelse og demokrati? 

Dette er en case, der zoomer ind på, hvad der sker når Agora og Backscatter sammen bruger datavidenskab til at gentænke inddragelse og demokrati.

Det er relativt usædvanligt i kortlægninger og evalueringer at indsamle kvalitative tekst-inputs - særligt når der er tale om flere tusind af dem, simpelthen fordi arbejdet med at give et repræsentativt billede af indholdet er for stort. Langt oftere anvendes derfor spørgeskemaer med forhåndsdefinerede svarkategorier, eller borgermøder hvor de generelle hovedpunkter noteres ned.

Samtidig er der noget grundlæggende udemokratisk i begge disse strategier. Afkrydsningsskemaer bygger på forudindtagne ideer om hvad, der er de interessante kategorier og emner, og referater fra borgermøder fanger hovedsageligt konsensus-billedet og de store linjer - de giver sjældent et billede af mangfoldighed, detaljerne og de personlige, nære oplevelser og erfaringer de bygger på. Er det muligt, at bringe den enkelte borgers stemme i spil, uden at give for meget retning til besvarelserne, og uden at ende op med et datamateriale ingen kan finde hoved eller hale i?

I samarbejde med Arendal Kommune i Norge og den frivillige paraplyorganisation Med Hjerte for Arendal igangsatte vi Agora i samarbejde med analyseinstituttet Backscatter primo 2019 et borgerinddragelsesprojekt der adresserede denne udfordring. Kommunens nye kommuneplan skulle opbygges baseret på FNs bæredygtighedsmål, og byrådet havde for nylig vedtaget civilsamfundsstrategien «Samskaping i Arendal», der satte samskabelses-idealer fra Kommune 3.0 på kommunens agenda. Der var derfor et stærkt ønske om at inddrage så mange borgere som muligt, i at definere hvorledes bæredygtighedsmålene skulle oversættes til den lokale kontekst. 

Hvor det sociale og digitale mødes

Problemet i Arendal var ikke manglen på engagement - flere frivilligcentraler i kommunen arrangerede åbne folkemøder for at diskutere temaet lang tid før de officielle høringsrunder gik i gang. Udfordringen lå i at dokumentere de små og store samtaler der, hvor de fandt sted, og i et format, der gjorde det muligt at inkorporere dem i kommuneplanen. Grundtanken var med andre ord, at en diskussion der foregår ved middagsbordet, på et offentligt borgermøde eller i et klasselokale udgør lige gode høringssvar - så længe de er veldokumenterede og bliver videreformidlet til det rigtige sted.

Dette løste vi ved at udvikle “samtalemenuer” - fysiske og digitale opskrifter for hvad, der skulle tales om og hvorledes det skulle dokumenteres. Disse blev inkorporeret i borgermøder og events, delt på Facebook og udleveret på cafèer og til de, der var interesserede i bæredygtighed. Der blev opfordret til at diskutere spørgsmålene, og individuelt indsende en skriftlig opsummering af samtalen. Der kom i alt 2054 indspark gennem processen (der er til sammenligning 44.927 indbyggere i Arendal kommune per 2019).

 Digital tekstprocessering og netværksanalyse

Machine learning gør det muligt at gennemføre automatiske tekstanalyser på store mængder data - og på den måde identificere de termer i en tekst der siger noget om et tema. Kortet nedenfor er en visuel repræsentation af de 130 mest gennemgående emne-termer fra inddragelsesprocessen i Arendal. Det bliver hurtig klart, at når deltagerne i processen taler om bæredygtighed, står børn, skole og job centralt. Samtidig indikerer farvekoderne at nogle termer/emner tit omtales i de samme inputs: i den gule emne-klynge finder vi bl.a. buss, kollektiv transport og tromøy, og læser vi de faktiske inputs der omhandler disse emner bliver deres sammenhæng klar. Mange nævner at der er behov for bedre kollektiv transport tilbud i kommunen - og særligt Tromøy fremhæves. Og det er i særdeleshed bedre busforbindelser mange efterspørger. Vi skaber med andre ord et kvantitativt billede af de kvalitative data - et strukturelt skelet over dataens tematiske indhold. Den analytiske opgave bliver dermed at klæde dette skelet på med de konkrete, nære oplevelser der ligger i besvarelserne. 

Det spændende med denne måde at arbejde på ligger i at de tematiske kategorier vokser ud af besvarelserne, snarere end at være noget vi definerer på forhånd. Det giver borgerne muligheden til selv at definere hvad, der er vigtigt når kommuneplanen skal rammesættes af bæredygtighed. 

Gennemsigtighed

Et andet ønske var at sikre gennemsigtighed i hele processen fra indspark til kommuneplan. Oversigtskortet blev derfor implementeret i en online database sammen med indsindsparkene fra processen. Visualiseringen blev gjort interaktiv, så man straks kunne læse de relevante indspark ved at klikke på et givent emne i kortet. Dermed kunne borgere, kommunen og andre interessenter genfinde deres egne holdningers placering i det større, kollektive holdnings-landskab. De kunne også hurtig få viden om hvad der blev sagt om et givent tema. Dermed fungerede databasen både som en offentlig tilgængelig opsummering af processen og en vidensbank. Undersøg databasen her: http://www.digitalarena.dk/arendal/ 

Visioner og muligheder

Dette er på mange måder et demokratisk projekt, der bidrager til at give definitionsmagten tilbage til borgeren på flere måder: ved at tilgængeliggøre høringsprocesser, holde processen åben, og ved at skabe transparens. Samtidig er der ingen tvivl om, at denne måde at indtænke det digitale på, åbner op for at gentænke en række arbejdsprocedurer. Grundlæggende kan alle opgaver, hvor tematikker skal udledes fra store mængder tekst-segmenter gennemføres med denne metode som udgangspunkt. Eller man kan gøre som i dette tilfælde - at tilpasse sine projekter til denne måde at arbejde på. Vores mission fremadrettet er at bruge denne arbejdsmåde til at give det kvalitative et større rum i kvantitative evalueringer og kortlægninger.