Andreas Granhof Juhl
Cand.psych.
Andreas Granhof Juhl er psykolog og erhvervs-ph.d. og dermed både praktiker og praksisforsker med dyb indsigt i moderne ledelses- og organisationsforståelser.
Som en af Danmarks førende eksperter i Teal-organisationer arbejder Andreas med at udvikle organisationer hvor:
- Organisationens formål altid vejer tungest. Det samler organisationen i en fælles bestræbelse.
- Med-ledelse og autonomi er dominerende kulturelle kendetegn i hverdagens samarbejde, beslutninger og organisatoriske omstillinger.
- Der er plads til det hele menneske. I en kultur kendetegnet ved psykologisk tryghed kan den enkelte komme til orde med ideer og bekymringer uden frygt for at løbe en risiko. Og nye løsninger og praksisser kan afprøves.
Med over 25 års erfaring som organisationspsykolog har Andreas deltaget i stort set alle typer af organisationer og situationer. Kombineret med en forskningsbaseret tilgang forbinder Andreas teoretisk og metodisk viden til ny organisatorisk praksis og selvforståelse.
Andreas har som praksisforsker i særlig grad arbejdet med og skrevet om:
Aktuelle projekter
Aarhus Vands omstilling til teal
AGORA har indgået et 4-årigs samarbejde med Aarhus Vand i bestræbelsen på at omstille organisationen til teal og regenerative principper.
Andreas bidrager til etableringen af arbejdsduelige arbejdsfællesskaber med høj autonomi, sparring til ledere på alle niveauer, konsulentstøtte til omstillingen af afdelinger til teal og udviklingen af teal-inspireret strategiarbejde for den samlede organisation.
Opgaven løses sammen med Anne Thybring, Mette Aargaard, Thøger Riis Michelsen, Eva Damsgaard og flere andre kolleger i AGORA.
Organisationer Gentænkt 6
Andreas er med-ansvarlig for AGORA’s praksisforskningsprojekter Organisationer Gentænkt der er et forsknings- og udviklingssamarbejde for organisationer, der brænder for at udvikle medledende organiseringsformer og for at udfordre gængse forståelser af, hvordan organisationer kan fungere.
August 2025 begynder OG#6, som Andreas er ansvarlig for i samarbejde med Anne Thybring.
Gentofte Gentænkt
Forløb over 1,5 år for progressive, kommunale arbejdspladser i Gentofte. Pilotorganisationerne introduceres for teal, medledelse, regenerative perspektiver, humaniserende menneskesyn, psykologisk tryghed og mange andre praksisser der trænes og afprøves som led i undersøgelser af den attraktive kommunale arbejdsplads.
Opgaven løses sammen med Anne Thybring.
Faciliterende ledelse for Vestas
Et fler-årigt trænings- og implementeringsforløb for ledere og medarbejdere med det formål at skabe mere decentral handlekraft og ansvar, samt problemløsnings- og udviklingskraft i værdiskabelseszonen i organisationen.
Opgaven løses sammen med Anne Thybring.