Gratis Webinar OM REGENERATIV PROCESLEDELSE i praksis // TEMA: Et paradigmeskifte i det proceskonsultative landskab
Hvordan ser procesledelse ud når vi flytter fokus fra en ydre forandringslogik til indre forankring?
På dette webinar undersøger vi den komplekse rolle som regenerativ procesleder, og denne gang dykker vi ned i det paradigmeskifte, der bevæger procesledelse fra et mere styringsorienteret perspektiv til et regenerativt.
Vi står midt i et skifte i måden, vi forstår og praktiserer procesledelse på
Mange organisationer oplever i dag stigende krav, forandringspres og knappe ressourcer. Samtidig ser vi tegn på noget dybere og mere alvorligt: faldende engagement, relationel udmattelse og en oplevelse af, at mening og retning er under pres. Det peger på, at udfordringen ikke kun handler om struktur og effektivitet - men om vitalitet.
Et opgør med “mere af det samme”
Det som vi ser ske, er ikke et udtryk for manglende vilje eller evne. Det er snarere et tegn på, at de redskaber og antagelser, vi hidtil har brugt til at udvikle organisationer, ikke længere er tilstrækkelige i mødet med den virkelighed, vi står i. Her tilbyder det regenerative perspektiv et andet afsæt, der gør op med klassiske ledelsesgreb. Det er denne forandring; paradigmeskiftet i procesledelse, som dette første webinar ud af flere vil give dig en forståelse af og indføring i.
På dette webinar stiller vi skarpt på:
Paradigmeskiftet i procesledelse og hvad det regenerative perspektiv tilfører i forståelsen af organisationer som levende systemer
Hvordan fokus flytter sig fra performance og effektivisering til vitalitet, relationel kapacitet og meningsskabelse
Hvilke nye spørgsmål og opmærksomheder, der bliver centrale i regenerativ procesledelse
Proceslederen som relationsbærer: timing, tilstedeværelse og forbindelse
Fire centrale kapaciteter i regenerativ procesledelse
Slutteligt er der tid til dialog og spørgsmål.
Dato: Tirsdag d. 14 april 2026
Tid: Kl. 15-16
Sted: Online
Målgruppe: Webinaret er for dig, der arbejder med procesledelse, facilitering, organisationsudvikling eller ledelse
Info: Har du brug for mere info, så kontakt Klara Søgaard på ks@agora.as eller Jakob Nørlem på jn@agora.as
Webinaret tilbydes i forbindelse med vært, Jakob Nørlems bogudgivelse: “Den Regenerative Procesleder - Design af fremtidens offentlige organisation (2026)”.
Link til bogen, som kan bestilles her:
https://www.dafoloforlag.dk/ledelse-og-udvikling/den-regenerative-procesleder
