Oplev en dag fyldt med inspiration, indsigter og konkrete eksempler, når AGORA inviterer til den store konference Organisationer Gentænkt den 9. april 2025 i Aarhus.

Konferencen samler progressive organisationer fra hele Danmark, der har gentænkt deres struktur og arbejdsmetoder med afsæt i teal-principper.

Lad dig inspirere af Landets mest progressive organisationer

Hent ny viden og drivkraft

Du får mulighed for at:

  • Møde frontløbere: Organisationerne, som har deltaget i AGORAs praksisforskningsprojekter OG1-OG5, deler ud deres erfaringer i små og store workshops. Mød dem, samt andre venner af huset, som vi har arbejdet sammen med gennem de seneste år.

  • Dykke ned i praksis: Få et eksklusivt indblik i de innovative løsninger og den dybe omstillingsproces, som både organisationer og medarbejdere har gennemgået.

  • Blive inspireret af viden fra 9 års forskning: AGORA præsenterer sine vigtigste indsigter fra næsten et årti med studier af teal-inspirerede organisationer i Danmark.

Skab nyt netværk

Mange af jer kender hinanden allerede, men vi garanterer, at der også er helt nye bekendtskaber at gøre.

Du skal med!

Der er kun plads til 120 deltagere, og pladserne fordeles sådan, at nuværende og tidligere deltagere på OG-projekterne har fortrinsret til de første 100 pladser. Hvis du (eller din organisation) har deltaget i et OG-projekt, foregår tilmelding via knappen “Min organisation har deltaget i OG” herunder. I projektets ånd forventer vi, at du og/eller dine kolleger vil dele jeres aktuelle viden i en workshop, oplæg eller demo på dagen. Jeres deltagelse sker derfor til kostpris.

De sidste 20 pladser (og evt. overskydende pladser) er for andre interesserede. Tilmelding foregår via den anden knap. Bemærk at du først er sikret en plads, når du får en mail fra kursusadministratoren herom.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Praktiske detaljer:

Konferencen holdes på Varna Palæet, Ørneredevej 3, 8000 Aarhus C.

Du ankommer mellem kl 9 og 10 til blød landing med kaffe, the og morgenbrød.

Konferencen starter kl 10.00 med fælles tjek ind.

I løbet af de næste timer oplever du workshops, dialoger, oplæg, grin, småsnakke og store drøftelser. Pulsen er rolig, stemningen afslappet og nysgerrig.

Vegetarisk frokost kl 13-14. Spørgsmålene er store, svarene mange. Vi tænker sammen og tænder lys i hinandens øjne, mens handlekraften og energien vokser.

Vi lander igen sammen kl 16.30 til en fadøl eller saft.

Klokken 17 ønsker vi hinanden på hjerteligt gensyn.

Pris for nuværende eller tidligere OG-deltagere (hvis du og dine kolleger bidrager med indhold): Pr. person 1000 kr + moms.
Pris Ikke-OG-deltagere: Pr. person 2500 kr + moms