Gratis webinar om faciliterende ledelse og mindset i faste tværfaglige teams

Fra fikser til faciliterende leder - en spændende og bøvlet rejse!

Agora inviterer til gratis webinar om faciliterende ledelse i faste tværfaglige teams i ældreplejen. 

Gitte og Katrine fra Agora er værter og har inviteret leder af distrikt Humlebakken i Aalborg Kommune, Katrine Porsborg Larsen og Jakob Nørlem Ph.d. der arbejder som ekstern konsulent i Aalborg og København med faciliterende ledertræning og er vært på podcasten “Kaffe uden filter” - der handler om viden fra feltet til feltet på ældreområdet i Danmark.

Jakob bidrager først med et teoretisk blik på faciliterende ledelse og dettes begrebs fremkomst og kommer med inspiration til, hvordan du udvikler dig som faciliterende leder med konkrete eksempler fra København og Aalborg.

Herefter møder vi Katrine Porsborg Larsen, ledere af distrikt Humlebakken, Aalborg Kommune, der i dialog med Jakob Nørlem undersøger og deler erfaringer med at arbejde med faciliterende ledelse og mindset, succeser og bump på vejen samt hvad det kræver over de næste år.

Slutteligt er der tid til dialog og spørgsmål.

På webinaret får du:

  • En kort teoretisk indflyvning til faciliterende ledelse og mindset

  • Mulighed for at høre om konkrete erfaringer med faciliterende ledelse fra praksis i hjemme- og sygeplejen i Aalborg Kommune 

  • Konkrete bud på, hvad du kan gå hjem og gøre med det samme i  egne teams 

Dato: Tirsdag d. 13. maj 2025

Tid: Kl. 13.00-14.30

Sted: Online

Målgruppe: Ledere, interne konsulenter, mødeledere, koordinatorer med interesse for faciliterende ledelse i faste tværfaglige teams på ældreområdet

Info: Har du brug for mere info så kontakt Gitte: gsl@agora.as eller Katrine: kca@agora.as