Kan digitale metoder bruges til at gentænke inddragelse, samskabelse og demokrati?
Det er relativt usædvanligt i kortlægninger og evalueringer at indsamle kvalitative tekst-inputs - særligt når der er tale om flere tusind af dem, simpelthen fordi arbejdet med at give et repræsentativt billede af indholdet er for stort. Langt oftere anvendes derfor spørgeskemaer med forhåndsdefinerede svarkategorier, eller borgermøder hvor de generelle hovedpunkter noteres ned.
Samtidig er der noget grundlæggende udemokratisk i begge disse strategier. Afkrydsningsskemaer bygger på forudindtagne ideer om hvad, der er de interessante kategorier og emner, og referater fra borgermøder fanger hovedsageligt konsensus-billedet og de store linjer - de giver sjældent et billede af mangfoldighed, detaljerne og de personlige, nære oplevelser og erfaringer de bygger på. Er det muligt, at bringe den enkelte borgers stemme i spil, uden at give for meget retning til besvarelserne, og uden at ende op med et datamateriale ingen kan finde hoved eller hale i?
