Katrine Abildgaard - Evalueringskonsulent

Katrine Abildgaard - Evalueringskonsulent

 Anne Thybring - Organisationspsykolog

Anne Thybring - Organisationspsykolog

Gentænk evaluering!

af Anne Thybring og Katrine Abildgaard

Dato: 13. November 2018
Sted: Boxtown, C. A. Olesens Gade 1, 9000 Aalborg (Spritfabrikkens grund)
Tid: 14.30-17.00
Pris: 349,00 dkr. + moms pr. person

Organisationer Gentænkt, selvledende organisationer og evaluering og data 

Mød Katrine Abildgaard der er sociolog og arbejder med evaluering og videnproduktion i både store og små organisationer. Og Anne Lund Thybring, som undersøger en række danske virksomheder, der eksperimenterer med selvledelse og non-hierarkier. På vores eftermiddag vil Anne først til fortælle om hendes erfaringer fra bl.a. forskningsprojektet ”Organisationer Gentænkt” og hvordan danske og internationale organisationer eksperimenterer med nye måder at organisere sig på. Dette glider over i en drøftelse sammen med Katrine, hvor fokusset bliver på arbejdet med evaluering og data. Katrine vil dele ud af både de metodiske, teoretiske og etiske overvejelser der kan være forbundet med at tænke evaluering på ny.

Hvordan kan vi evaluere på indsatser, udfordringer, trivsel, ledelse osv. så vi rent faktisk får handlet og justeret løbende og ikke først når det er for sent eller forældet. Oplægget vil give inspiration til en anden måde at tænke evaluering og data på og Katrine vil sammen med jer udforske spørgsmålene:

  • Hvordan arbejdes der med data og evaluering der direkte påvirker kerneydelsen?

  • Hvordan kan vi producere viden i en organisation uden fx at skulle bruge de traditionelle evalueringsmetoder?

  • Hvordan man kan inddrage brugerne, medarbejderne eller borgerne i arbejdet med evaluering, så det skaber en reel værdi for dem og ikke ender i skrivebordsskuffen hos ledelsen.

  • Fra datainformeret ledelse til datainformerede medarbejdere?

Du kan regne med at blive udfordret til at tænke nye tanker, og med at få masser af inspiration og også helt konkrete råd til, hvordan du kan begynde at gentænke din egen organisation og ledelsespraksis.