Forsknings- og udviklingsprojektet "Organisationer Gentænkt"

Organisationer Gentænkt

Projektet Organisationer Gentænkt gennemføres som et kollaborativt udviklingssamarbejde mellem 8 private og offentlige organisationer og AGORA (Andreas Granhof Juhl, Anne Thybring, Theis Réthoré og Søren Willert) i perioden september 2016 til september 2019. Projektet undersøger med inspiration fra forskningslitteraturen om selvorganiserende og formålsdrevne organisationer, hvordan de 8 deltagende organisationer kan indrette sig på en mere humaniserende og nonhierarkiske måde, der er bæredygtig i bred forstand, herunder særligt socialt, psykologisk, organisatorisk, økonomisk, samfundsmæssigt.

Projektet resultater præsenteres løbende på vores blog og diskuteres på vores linkedIn-gruppe

Yderligere kan en kort beskrivelse af projektet tilgås her

Organisationernes ambitioner

For nogle organisationer vil ambitionen være at udvikle bæredygtige alternativer til en hierarkisk grundstruktur. For andre organisationer er hierarkisk grundstruktur et vilkår, og ambitionen er da at undersøge hvordan der kan udvikles lommer af mere humaniserende praksis, af non-hierarkiske eller mindre bureaukratiske arbejdsformer, og /eller af mere selvorganiserende handlekraftig praksis.

Inden for denne tematiske ramme er de deltagende organisationer optaget af at undersøge værdien af at indrette sig anderledes. Kort sagt søger alle organisationer svar på følgende 2 spørgsmål i løbet af de 3 år:

  • Hvordan kan vi eksperimentere med nye måder at indrette os på som organisation, der er humaniserende og hviler på selvorganiserende antagelser?
  • Hvordan kan vi vurdere og måle nytten af de nye organiserings- og praksisformer?

Denne undersøgelsespraksis kaldes for ”praksisforskning”, fordi den laves i praksis og laves af de praktikere der deltager i den praksis, der undersøges (Juhl 2011, 2015).

Hvilke organisatoriske praksisser den enkelte organisation vælger at eksperimentere med afhænger af, hvad der passer til organisationens strategier. Og hvilke områder nytten af praksisserne vurderes på afhænger ligeledes af organisationens strategier. For én organisation vil det kunne være relevant at eksperimentere med rådgivningsprocesser som model for beslutningsprocesser, og evalueringskriterierne kunne være hurtigere og mere effektive beslutningsprocesser samt højere jobtilfredshed. For en anden organisation vil det være relevant at eksperimentere med nye ansættelsespraksisser, hvor det vil være relevant at måle, om det reducerer onboardingperioden og den ansattes performance i stillingen. Fælles for alle organisationerne i projektet er, at de:

  • Forpligter sig på at udføre eksperimenter der gen-tænker organisationen og til at vurdere og måle nytten af de nye praksisser
  • Fastholder erfaringer på en måde der skaber viden, der kan bruges internt i organisationen til at forstærke den ny praksis
  • Beskriver ”produkterne”: resultater, ny praksis, mm.
  • Beskriver ”processen”: de betydningsfulde skridt på vejen, vigtigste erkendelser fra eksperimenteringen, mm.
  • Bruger producerede viden til deling af erfaringer med de andre deltagende organisationer i projektet

Det er de deltagende organisationers opgave at finde en form, der understøtter alle behov for produktion af viden. At etablere praksisforskning i organisationen indebærer at udvikle en systematik og stringens i den måde, hverdagens erfaringer findes, fastholdes og fortolkes. Forskerteamet (AGORA) har på projektdagene i forløbet været behjælpelige med udvikling af organisationsinterne forskningsdesign tilpasset lokale forhold og formål.

Den tværgående forskning i projektet

Ud over de praksisforskningsprocesser der igangsættes i de enkelte organisationer, vil projektet tillige udgøre ramme om tværgående forskning med henblik på at finde mønstre (ligheder og forskelle) i de resultater/erfaringer, de deltagende organisationer skaber. Ud over at kigge på de mange cases med åbenhed og generel nysgerrighed, så peger følgende spørgsmål på de fokusområder, det fra begyndelsen af projektet forventes vigtigt at undersøge.

Produkterne (de nye organiseringsformer):

  • Hvilke nye praksisser, strukturer eller ”værktøjer” dukker op i organisationerne i forbindelse med projektet? Og hvilke gamle praksisser kan ikke længere bestå og må ændres?

f.eks. hvordan løser den enkelte organisation konflikter, når det ikke længere er muligt at skubbe en konflikt ”op” på leders bord, hvordan tages der beslutninger p, kompetenceudviklingsforløb, strategiske satsninger etc., og hvordan sikres og gives feedback løbende i dagligdagen.

Processerne (vejen til nye organiseringsformer):

  • Hvad var afgørende øjeblikke for bevægelserne i organisationerne?

F.eks. kan ’afgørende øjeblikke’ planlægges? – eller handler det snarere om at gribe dem?

  • Hvad kan siges generelt om vejen til ny praksis?

F.eks. kan ’brændende platform’-diskurser undværes? – og i givet fald til fordel for hvad?

Formidling af forskningen

Formidlingen af den viden der udvikles i forskningssporet forventes formidlet på flere måder:

Den viden den enkelte organisation udvikler gennem praksisforskning skal kunne spredes internt i organisationen. For nogle af de deltagende organisationer vil der også være tale om at sprede denne viden til søster-organisationer, der ikke direkte er del af projektet. Ud fra et forskningsperspektiv bidrager denne slags spredning til en validering, og dermed også en potentielt forbedring, af den udviklede viden: Kan andre opnå de samme gode resultater, som vi selv opnåede, ved at implementere den samme praksisændring, som vi selv udviklede? - eller er der brug for at justere den pågældende praksisændring, når den skal omplantes til en ny organisatorisk kontekst?

På de fælles dage i projektet vil de deltagende organisationer kunne udveksle viden om nyttig praksis, og dermed vil viden kunne spredes og testes mellem de deltagende organisationer. Også denne del bidrager til validering (øget almengyldighed) af den udviklede viden.

Den præcise metode til spredning af viden ved projektets afslutning skal endnu afklares, da denne metode afhænger af både hvilken ny viden, der opnås og hvilken form de deltagerne organisationer vælger til at fastholde den producerede viden: skriftlige cases; excel-ark; videoer … ?. Men det påtænkes at:

  • holde en konference der rækker ud over de deltagende organisationer
  • skrive bøger, der beskriver de tre typer af forskningsspørgsmål der undersøges:

"Organisationer Gentænkt" (der beskriver resultater, dvs. de nye organiseringsformer og deres effekt)
"At gentænke organisationer" (der beskriver processen, dvs. den måde nye organiseringsformer blev udviklet)
"Værdigrundlag for Organisationer Gentænkt" (der beskriver de værdier og grundantagelser der ligger til grund for de nye organiseringsformer)